
Michael Skjelbo Nielsen
Speciallæge i kardiologi, ph.d.
Michael har været ejer af Hjerteklinik Nordjylland siden 2021.
Uddannet læge fra Odense Universitet i 2006. Ph.d. grad indenfor kardiologi i 2013 og speciallægeanerkendelse i kardiologi i 2018.
Michael har primært sin kardologiske uddannelse og erfaring fra kardiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Her var han ansat i perioden 2008-2020, kun afbrudt af forsknings og uddannelsesophold. Han har været vejleder for flere ph.d. studerende og er forfatter til en række videnskabelige artikler.
Michael foretager dagligt udredning og behandling af en lang række hjertesygdomme, herunder hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt, hjerteklapsygdomme samt åreforkalkningssygdom.

Frederik Thorgaard Uttenthal
Speciallæge i kardiologi
Frederik er ansat som assisterende speciallæge i klinikken. Det betyder at han har nogle faste dage i klinikken og desuden er fast vikar når Michael er på ferie eller kursus.
Frederik blev speciallæge i kardiologi i 2021 og arbejder til dagligt som afdelingslæge på kardiologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital. Han arbejder primært med udredning og behandling af hjerteklapsygdomme, men har en bred erfaring indenfor udredning og behandling af hjerterytmeforstyrrelser, hjertesvigt og åreforkalkningssygdom.

Sanne Moesgaard
Kardiologisk Sygeplejerske
Sanne arbejder til dagligt i kardiologisk ambulatorium, Aalborg Universitetshospital. Vi er så heldige at have hende her i klinikken en dag om ugen. Hendes arbejdsopgaver er primært at gennemse hjerterytmeanalyser. Desuden hjælper hun med at løse diverse kliniske opgaver i tæt samarbejde med hjertelægerne.

Ann-Louise Fagerlund
Sekretær
Ann-Louise er klinikkens faste sekretær. Du vil altid få venlig hjælp til tidsbestiling og andre henvendelser.
Ann-Louise kan ligeledes hjælpe med andre funktioner, såsom at tage hjertekardiogram etc.
Klinikassistenter
Du vil blive modtaget af en af klinikkens assistenter (lægestuderende), som vil forklare, hvad der skal foregå på dagens konsultation.
